Spurvehøg på foderbrættet

Af biolog Anders Aasberg Pedersen

Ikke kun småfuglene flokkes ved foderhuset, også spurvehøgen har fundet ud af at der kan være gevinst. Spurvehøgen er som småfuglene også trængt af kulden, og har behov for et væsentlig større fødeindtag for at kunne holde varmen. Spurvehøgen er specialist i at jage og fange fugle i luften. Jagtstrategien går ud på at overraske fuglene mens de f.eks. er travlt optaget på foderbrættet. Et villakvarter med mange foderhuse er derfor den perfekte jagtmark for en spurvehøg. Her kan den uset nærme sig sit bytte i ly af huse og hække, og pludselig kaste sig ind mod foderbrættet som et lyn fra en klar himmel.

En spurvehøg har slået en solsort på foderbrættet, og letter med byttet (klik på billedet for fuld størrelse)

Der er stor størrelsesforskel på hun og han. hannen vejer i gennemsnit omkring 160 g, og hunnen kan veje helt op til 300 g. Det betyder også at føde behovet er forskelligt for hun og han, og at der er forskel på hvilke fugle de hver især jager. Hannen jager ofte mindre fugle på størrelse med gråspurv, gulspurv, musvit og bogfinke. Hunnen jager også større fugle som solsort og mindre duer. For at overleve kulden har spurvehøgen behov for 100-200 g føde i døgnet. En stor velnæret solsort på ca. 130 g kan altså udgøre en dagsration for en spurvehøg. Til sammenligning skal der ca. 4-5 Småfuge til, da disse typisk vejer mellem 20-35 g. Det kan virke voldsomt at se spurvehøgen udfolde sit jagttalent lige uden for stuevinduet, man samtidig er det et fascinerende syn. Det er vigtigt at huske på, at de fugle spurvehøgen som oftest har held til at fange, er de svage og langsommste individer. Fugle der i forvejen ville have svært ved at overleve vinteren. Spurvehøgen er således med til at regulerer bestanden af småfugle på en naturlig måde, så syge og svage individer sorteres fra. Resultatet er større overlevelses chancer for de tilbageværende fugle, samt mindre konkurrence om føden. Det resulterer i at de fugle der er tilbage kan få flere sunde unger på vingerne når foråret kommer.

Spurvehøg i flugt Foto Morten DD Hansen

Hjælp gærdesmutten gennem vinteren

Af biolog Anders Aasberg Pedersen

Foto: Morten DD Hansen

De fleste kender den lille gærdesmutte, der lystigt gennemsøger hver en busk og krog i haven for føde. Gærdesmutten lever af insekter, primært biller, men også edderkopper. Det kan være særdeles svært for den lille fugl at finde nok insekter, i en periode som netop nu, hvor is og sne dækker landet. Det skønnes at helt op til 70% af bestanden, risikerer at dø i hårde vintre, som den vi oplever netop nu. Jo mindre man er, jo vanskeligere er det at holde varmen, og jo oftere er det nødvendigt at tage føde til sig. Gærdesmutten ses sjældent på foderbrættet, så fodring er ikke væsentligt i denne sammenhæng. Det drejer sig derimod om at skabe de bedste rammer i for gærdesmutten i haven. Gærdesmutten elsker en rodet have med masser af kringelkroge. Tætte buske og stauder, kvasbunker, brændestakke, osv. Her overvintre nemlig også gærdesmuttens foretrukne fødeemner, insekter og edderkopper i stort tal.

En god brænde stak med masse af gemmesteder og fouragerings muligheder for gærdesmutten

Fuglekasser hjælper gærdesmutten gennem natten.

Det er ofte rapporteret, at adskillige gærdesmutter klumper sig sammen i mejsekasser i de kolde nætter. Helt op til 61 individer er blevet talt i en enkelt fuglekasse i en have i England. Den akkumulerede varme fra de mange fugle øger overlevelseschancerne betydeligt. Ikke kun gærdesmutten benytter denne strategi, mange andre småfugle overnatter også i fuglekasser. Fuglekasser er derfor mindst lige så vigtige i haven om vinteren, som de er i yngleperioden om foråret.

Pas på katten!

En sidste håndsrækning til gærdesmutten, er at give den fred til at opsøge føde i de tidlige morgentimer, uden at være truet på livet. Det er vigtigt hurtigt at få noget at spise efter en lang nat i kulden. Skal man også holde øje med potentielle rovdyr, falder overlevelseschancerne drastisk. Hold derfor katten inde, indtil det bliver lyst. Tamkatten er det dyr, der har flest fugleliv på samvittigheden. Kattens veludviklede nattesyn, giver den en kæmpe fordel i de tidlige morgentimer, og den kan let overraske de sultne og kuldestressede fugle.

Kort opsummeret, hvis du vil hjælpe gærdesmutten så sørg for: Rod i haven, masse af småfuglekasser, og nul adgang for misser....

Mvh Anders

Fuglefodring

Af biolog Anders Aasberg Pedersen

Vinteren er kommet til Danmark, sne og is dækker land og vand, og det er netop nu, det er særligt svært at være fugl. Den naturlige føde der var tilgængelig, er begravet under tykke snedyner, og der er ifølge DMI ikke udsigt til tøvejr lige om hjørnet. De fleste fugle kan godt klare kuldegraderne, hvis bare de har rigelig adgang til føde.

En dompap soler sig på foderbrættet

Hvor meget spiser fuglene?

En typisk småfugl har dagligt behov for en fodermængde på ca. 1/3 af sin kropsvægt. En af de hyppige gæster på foderbrættet er grønirisken. En voksen grønirisk vejer omkring 30 g, den har altså behov for ca. 10 g føde om dagen. For solsorten, der vejer omkring 100 g vil behovet være ca. 33 g om dagen. Hvis foderbrættet dagligt besøges af 30 småfugle, og 10 drosselfugle vil fødebehovet altså være: 10 g x 30 + 33 g x 10 = 630 g. Besøges foderpladsen også af større fugle som duer, skovskader, fasaner og måske også egern, kan føde behovet let snige sig op på flere kilo om dagen. Dertil kommer at foderbrættet altid har langt flere faste gæster end et øjebliksbillede kan fortælle. Nogle fugle kommer spredt hen over hele dagen, andre som f.eks. rødhals og solsort findes ofte talrigest på pladsen om morgenen lige før daggry. Det samlede antal besøgende fugle kan sagtens snige sig op på et halvhundrede stykker om dagen, selvom man måske kun ser 10-20 fugle af gangen på foderbrættet.

Vælg det rigtige foder!

Desværre findes der rigtig meget fuglefoder på markedet, der slet ikke er velegnet til fodring af småfugle. De billige blandinger indeholder ofte store mængder kerner af hvede, byg og majs. Sådanne blandinger tiltrækker først og fremmest større fugle som skader, krager, duer og fasaner. Blandt småfuglene er det kun spurvefugle som f.eks. gråspurv, der også kan bruge denne blanding.

Klar til fodring med solsikke, vildtfugleblanding, æbler og fedt

Brød og andre madrester fra husholdningen bør helt undgås, da det er de færreste fugle, der har glæde af dette, rotter og måger derimod tiltrækkes af disse rester. Det er altså vigtigt at vælge en foderblanding med masse af frø som solsikke- og hampefrø og jordnødder. Ofte betaler det sig at købe fuglefrø i det lokale grovvarecenter eller i en frøhandel, hvor man selv kan vælge mellem flere forskellige frøblandinger, og typisk spare rigtig mange penge ved at købe en 25 kg sæk i stedet for en lille pose på et kg.

Det fede foder!

Fedt indeholder meget energi pr. vægtenhed ( hvad mange af os bitterligt har måttet sande her efter julen). For fuglene er fedt ikke et problem, det er derimod en luksus, der kan hjælpe dem gennem en kold vinter med livet i behold. Det høje energiindhold i fedtet betyder, at fuglene ikke behøver at bruge alle de lyse timer på at søge føde. Det giver dem mere overskud til at være opmærksomme på potentielle rovdyr, samt at rense og pleje deres fjerdragt så den bedre kan modstå kuldegraderne. Specielt mejserne er glade for fedtet, men også solsort, stær og rødhals, tager gerne for sig.

En solsort og en spætmejse mæsker sig i fedt

Mejsekugler består af forskellige fedtstoffer blandet med frø og kerner, og fås i næsten alle dagligvarebutikker. Desværre er kvaliteten af mejsekugler meget svingende. Mine egne erfaringer er blandede. Nogen gange er de stenhårde, andre gange så porøse at de nærmest smuldre og desværre også nogle gange harske. Jeg har selv oplevet, at fuglene ikke vil røre kuglerne, selv om det var det eneste, der var tilbage. Det er en god ide at hænge mejsekugler ud, men tjek kvaliteten inden du køber en hel kasse. Anvend eventuelt et mejsekuglehus til at holde styr på kuglerne. Du kan også vælge at fodre med fedt for sig og kerner for sig. Så kan fuglene selv blande føden i det rette forhold. Rent svinefedt, som pakken på billedet, kan fås overalt og koster ikke meget. Det gode ved svinefedt er, at der ikke er tilsat salt eller smagsstoffer, som det desværre er tilfældet i mange margarine produkter fremstillet af vegetabilske olier. Plantefedt er lige så godt, men vær opmærksom på saltindholdet.

Halemejser forsyner sig på mejsekuglen

Frugt er godt, også for fuglene.

Mange fugle får normalt store dele af deres energibehov dækket gennem bær og frugter, som nu ligger begravet under sneen. Derfor er det en god ide at supplere med æbler, når fuglene fodres. Det gør ikke noget at æblerne har rådne pletter, er over sidste salgsdato eller har været frosne. Fuglene er ikke kræsne, og energiindholdet er det samme, og det er det, der tæller.

Trængsel under foderbrættet. Solsorten kræver megen plads, så spred æblerne lidt

Vælg det rigtige foderhus

Jo større foderhuset er jo bedre. Er der for lidt plads på foderbrættet vil fuglene bruge megen energi på interne stridigheder. Er der plads til to foderhuse er dette klart den bedste løsning. Så har du også mulighed for at differentiere din fodring, så der f.eks. fodres med solsikkefrø og fedt på det ene bræt (mejsebrættet) og vildtfugleblanding på det andet foderbræt (spurvebrættet). Det er vigtigt at foderhuset placeres et par meter fra buske og lignende, hvor katte kan ligge på lur. Samtidig er det dog også vigtigt, at der ikke er for stor afstand til buske, så småfuglene har mulighed for at søge skjul, hvis spurvehøgen skulle kigge forbi. Opsætning af fuglekasser i nærheden af foderhuset er også en stor hjælp for småfuglene, der ofte bruger fuglekasserne til overnatning i de kolde vintermåneder. Her kan adskillige mejser sagtens klumpe sig sammen i en enkelt fuglekasse i ly for kulden, katte og mår.

Følger du de ovenstående råd vil fuglenes overlevelseschancer mangedobles, og der vil hurtigt komme mange flere fugle i din have. Husk at fortsætte fodringen når først du er startet, specielt i de kolde perioder.

God fornøjelse med fodringen!
Mvh Anders