Vælg den rigtige beskæresaks til arbejdet. Det betaler sig at købe en beskæresaks af ordentlig kvalitet. Beskæresaksene fra Felco i Schweiz er blandt de bedste sakse i verden. Felco saksene er blevet produceret siden 1945 og er indbegrebet af schweizisk præcision. Der findes mange forskellige modeller. Den mest solgte Felco saks er Felco 2. Den er i mange år blevet brugt i gartnerier verden over. Har du en lille hånd skal du vælge Felco 6 saksen. Felco 9 saksen er designet til blive brugt med venstre hånd. Skal du klippe i ståltråd, eller metalbånd skal du vælge Felco CP saksen, den er beregnet til det. Se alle de forskellige Felco sakse. Skal du beskære grene der er tykkere end 2,5-3cm er det en god ide at vælge en Felco grensaks, eller Felco grensav.
fredag den 14. oktober 2011
torsdag den 13. oktober 2011
Nu ävan fågelholkar på greentools.se
Se vårt stora utbud av kvalitets- fågelholkar, starholkar, uggleholkar, ankhus och ekorrholkar. Se även våra fina och solida fågelbord som passar bra tillsammans med fågelholkarna av lärkträ.
onsdag den 12. oktober 2011
Natuglerne tuder
Netop nu kan man høre natuglerne tude efter mørkets frembrud. Uglerne skal have afstemt territorierne inden den forestående yngle sæson i det tidlige forår 2012. Natuglen kendes bedst på dens karakteristiske tuden: "Uuhuu hu uhuhuhuuuu" Uglerne bruger også et andet kald "ki-vik" der gentages flere gange efter hinanden. Kaldet bruges i territorial hævdelsen, eller til at skabe kontakt mellem to mager. Selv om man ikke hører natuglerne er der stor sandsynlighed for at de findes et sted i nabolaget. Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark, og yngler gerne tæt på mennesker. Det er derfor også tid at opsætte uglekasser netop nu. Så har uglerne god tid til at se kasserne an inden æggene lægges typisk allerede i Februar. Hvis der er mange mus yngler uglerne tidligt, og lægger mange æg. Hvis der er småt med mus lægger uglerne kun få æg, eller springer helt over. I naturen yngler natugler i huletræer, eller forladte krage eller skade reder. De foretrækker dog at yngle i huletræer, hvor æg og unger er bedst beskyttet med rovdyr og kulde. Desværre er der ikke så mange hule træer tilbage i det danske landskab, så uglerne tager med iver opsatte uglekasser i brug. Ud over uglekasser til natugle kan du i webshoppen GreenTools.dk også købe slørugle-kasse, kirkeugle-kasse og perleugle-kasse.
Alt afhængig af hvilke ugler der lever i dine omgivelser.
Alt afhængig af hvilke ugler der lever i dine omgivelser.
tirsdag den 11. oktober 2011
Redekasser til småfuglene
Den kolde tid nærmer sig, og det er til at opsætte redekasser i haven, så småfuglene har et lunt og trygt sted at overnatte i den kolde tid. Småfuglene, specielt musvitter og mejser ynder at overnatte i redekasser. Her kan de sidder mange sammen (helt op til 14 blåmejser er blevet set i en redekasse) og varme hinanden gennem de kolde vinternætter. Ud over at varme hinanden i redekassen, kan småfuglene være i fred for rovdyr om natten. Det er derfor vigtigt at opsætte redekasser i haven før vinterens komme, så småfuglene får mulighed for at se kasserne an og vænne sig til dem inden vinteren for alvor sætter ind. Opsætter du rigeligt med redekasser i haven i god tid før ynglesæsonen, har småfuglene også god lejlighed til at finde en passende redekasse inden ynglesæsonen starter.
mandag den 10. oktober 2011
Vi åbner greentools.se i Sverige
Vi har netop udvidet vores forretning www.greentools.dk til Sverige og er stolte af at præsenterer www.greentools.se
I første omgang åbner vi op for salg af fuglekasser og beskæresakse. Se vores sortiment her:
Sekatörer från Felco Kvalitet från Felco, Felco beskärningsverktyg.
Stort urval.
Felco 2, Felco 4, Felco 5, Felco 6, Felco 7, Felco 9, Felco 10, Felco 11, Felco 12, Felco 13, Felco 100, Felco 310, Felco 300, Felco 910, Felco 912. Kvalitetssekatör Felco 2 och hopfällbar grensåg Felco 600 i presentask, Kvalitetssekatör Felco 6 och hopfällbar grensåg Felco 600 i presentask.
Grensågar från Felco:
Felco 600, Felco 621, Felco 622.
Grensaxar från Felco
Felco 22, Felco 230, Felco 231
Se även vårt utbud av starholkar, uggleholkar, ankhus, fågelbord, fågelholkar, fågelholkar för småfåglar och ekorrholkar.
I første omgang åbner vi op for salg af fuglekasser og beskæresakse. Se vores sortiment her:
Sekatörer från Felco Kvalitet från Felco, Felco beskärningsverktyg.
Stort urval.
Felco 2, Felco 4, Felco 5, Felco 6, Felco 7, Felco 9, Felco 10, Felco 11, Felco 12, Felco 13, Felco 100, Felco 310, Felco 300, Felco 910, Felco 912. Kvalitetssekatör Felco 2 och hopfällbar grensåg Felco 600 i presentask, Kvalitetssekatör Felco 6 och hopfällbar grensåg Felco 600 i presentask.
Grensågar från Felco:Felco 600, Felco 621, Felco 622.
Grensaxar från Felco
Felco 22, Felco 230, Felco 231
Se även vårt utbud av starholkar, uggleholkar, ankhus, fågelbord, fågelholkar, fågelholkar för småfåglar och ekorrholkar.
onsdag den 27. januar 2010
Spurvehøg på foderbrættet
Af biolog Anders Aasberg Pedersen
Ikke kun småfuglene flokkes ved foderhuset, også spurvehøgen har fundet ud af at der kan være gevinst. Spurvehøgen er som småfuglene også trængt af kulden, og har behov for et væsentlig større fødeindtag for at kunne holde varmen. Spurvehøgen er specialist i at jage og fange fugle i luften. Jagtstrategien går ud på at overraske fuglene mens de f.eks. er travlt optaget på foderbrættet. Et villakvarter med mange foderhuse er derfor den perfekte jagtmark for en spurvehøg. Her kan den uset nærme sig sit bytte i ly af huse og hække, og pludselig kaste sig ind mod foderbrættet som et lyn fra en klar himmel.
En spurvehøg har slået en solsort på foderbrættet, og letter med byttet (klik på billedet for fuld størrelse)
Der er stor størrelsesforskel på hun og han. hannen vejer i gennemsnit omkring 160 g, og hunnen kan veje helt op til 300 g. Det betyder også at føde behovet er forskelligt for hun og han, og at der er forskel på hvilke fugle de hver især jager. Hannen jager ofte mindre fugle på størrelse med gråspurv, gulspurv, musvit og bogfinke. Hunnen jager også større fugle som solsort og mindre duer. For at overleve kulden har spurvehøgen behov for 100-200 g føde i døgnet. En stor velnæret solsort på ca. 130 g kan altså udgøre en dagsration for en spurvehøg. Til sammenligning skal der ca. 4-5 Småfuge til, da disse typisk vejer mellem 20-35 g. Det kan virke voldsomt at se spurvehøgen udfolde sit jagttalent lige uden for stuevinduet, man samtidig er det et fascinerende syn. Det er vigtigt at huske på, at de fugle spurvehøgen som oftest har held til at fange, er de svage og langsommste individer. Fugle der i forvejen ville have svært ved at overleve vinteren. Spurvehøgen er således med til at regulerer bestanden af småfugle på en naturlig måde, så syge og svage individer sorteres fra. Resultatet er større overlevelses chancer for de tilbageværende fugle, samt mindre konkurrence om føden. Det resulterer i at de fugle der er tilbage kan få flere sunde unger på vingerne når foråret kommer.
Spurvehøg i flugt Foto Morten DD Hansen
Ikke kun småfuglene flokkes ved foderhuset, også spurvehøgen har fundet ud af at der kan være gevinst. Spurvehøgen er som småfuglene også trængt af kulden, og har behov for et væsentlig større fødeindtag for at kunne holde varmen. Spurvehøgen er specialist i at jage og fange fugle i luften. Jagtstrategien går ud på at overraske fuglene mens de f.eks. er travlt optaget på foderbrættet. Et villakvarter med mange foderhuse er derfor den perfekte jagtmark for en spurvehøg. Her kan den uset nærme sig sit bytte i ly af huse og hække, og pludselig kaste sig ind mod foderbrættet som et lyn fra en klar himmel.
En spurvehøg har slået en solsort på foderbrættet, og letter med byttet (klik på billedet for fuld størrelse)Der er stor størrelsesforskel på hun og han. hannen vejer i gennemsnit omkring 160 g, og hunnen kan veje helt op til 300 g. Det betyder også at føde behovet er forskelligt for hun og han, og at der er forskel på hvilke fugle de hver især jager. Hannen jager ofte mindre fugle på størrelse med gråspurv, gulspurv, musvit og bogfinke. Hunnen jager også større fugle som solsort og mindre duer. For at overleve kulden har spurvehøgen behov for 100-200 g føde i døgnet. En stor velnæret solsort på ca. 130 g kan altså udgøre en dagsration for en spurvehøg. Til sammenligning skal der ca. 4-5 Småfuge til, da disse typisk vejer mellem 20-35 g. Det kan virke voldsomt at se spurvehøgen udfolde sit jagttalent lige uden for stuevinduet, man samtidig er det et fascinerende syn. Det er vigtigt at huske på, at de fugle spurvehøgen som oftest har held til at fange, er de svage og langsommste individer. Fugle der i forvejen ville have svært ved at overleve vinteren. Spurvehøgen er således med til at regulerer bestanden af småfugle på en naturlig måde, så syge og svage individer sorteres fra. Resultatet er større overlevelses chancer for de tilbageværende fugle, samt mindre konkurrence om føden. Det resulterer i at de fugle der er tilbage kan få flere sunde unger på vingerne når foråret kommer.
Spurvehøg i flugt Foto Morten DD Hansen
fredag den 15. januar 2010
Hjælp gærdesmutten gennem vinteren
Af biolog Anders Aasberg Pedersen
Foto: Morten DD Hansen
De fleste kender den lille gærdesmutte, der lystigt gennemsøger hver en busk og krog i haven for føde. Gærdesmutten lever af insekter, primært biller, men også edderkopper. Det kan være særdeles svært for den lille fugl at finde nok insekter, i en periode som netop nu, hvor is og sne dækker landet. Det skønnes at helt op til 70% af bestanden, risikerer at dø i hårde vintre, som den vi oplever netop nu. Jo mindre man er, jo vanskeligere er det at holde varmen, og jo oftere er det nødvendigt at tage føde til sig. Gærdesmutten ses sjældent på foderbrættet, så fodring er ikke væsentligt i denne sammenhæng. Det drejer sig derimod om at skabe de bedste rammer i for gærdesmutten i haven. Gærdesmutten elsker en rodet have med masser af kringelkroge. Tætte buske og stauder, kvasbunker, brændestakke, osv. Her overvintre nemlig også gærdesmuttens foretrukne fødeemner, insekter og edderkopper i stort tal.
En god brænde stak med masse af gemmesteder og fouragerings muligheder for gærdesmutten
Det er ofte rapporteret, at adskillige gærdesmutter klumper sig sammen i mejsekasser i de kolde nætter. Helt op til 61 individer er blevet talt i en enkelt fuglekasse i en have i England. Den akkumulerede varme fra de mange fugle øger overlevelseschancerne betydeligt. Ikke kun gærdesmutten benytter denne strategi, mange andre småfugle overnatter også i fuglekasser. Fuglekasser er derfor mindst lige så vigtige i haven om vinteren, som de er i yngleperioden om foråret.
En sidste håndsrækning til gærdesmutten, er at give den fred til at opsøge føde i de tidlige morgentimer, uden at være truet på livet. Det er vigtigt hurtigt at få noget at spise efter en lang nat i kulden. Skal man også holde øje med potentielle rovdyr, falder overlevelseschancerne drastisk. Hold derfor katten inde, indtil det bliver lyst. Tamkatten er det dyr, der har flest fugleliv på samvittigheden. Kattens veludviklede nattesyn, giver den en kæmpe fordel i de tidlige morgentimer, og den kan let overraske de sultne og kuldestressede fugle.
Kort opsummeret, hvis du vil hjælpe gærdesmutten så sørg for: Rod i haven, masse af småfuglekasser, og nul adgang for misser....
Mvh Anders
Foto: Morten DD HansenDe fleste kender den lille gærdesmutte, der lystigt gennemsøger hver en busk og krog i haven for føde. Gærdesmutten lever af insekter, primært biller, men også edderkopper. Det kan være særdeles svært for den lille fugl at finde nok insekter, i en periode som netop nu, hvor is og sne dækker landet. Det skønnes at helt op til 70% af bestanden, risikerer at dø i hårde vintre, som den vi oplever netop nu. Jo mindre man er, jo vanskeligere er det at holde varmen, og jo oftere er det nødvendigt at tage føde til sig. Gærdesmutten ses sjældent på foderbrættet, så fodring er ikke væsentligt i denne sammenhæng. Det drejer sig derimod om at skabe de bedste rammer i for gærdesmutten i haven. Gærdesmutten elsker en rodet have med masser af kringelkroge. Tætte buske og stauder, kvasbunker, brændestakke, osv. Her overvintre nemlig også gærdesmuttens foretrukne fødeemner, insekter og edderkopper i stort tal.
En god brænde stak med masse af gemmesteder og fouragerings muligheder for gærdesmuttenFuglekasser hjælper gærdesmutten gennem natten.
Det er ofte rapporteret, at adskillige gærdesmutter klumper sig sammen i mejsekasser i de kolde nætter. Helt op til 61 individer er blevet talt i en enkelt fuglekasse i en have i England. Den akkumulerede varme fra de mange fugle øger overlevelseschancerne betydeligt. Ikke kun gærdesmutten benytter denne strategi, mange andre småfugle overnatter også i fuglekasser. Fuglekasser er derfor mindst lige så vigtige i haven om vinteren, som de er i yngleperioden om foråret.
Pas på katten!
En sidste håndsrækning til gærdesmutten, er at give den fred til at opsøge føde i de tidlige morgentimer, uden at være truet på livet. Det er vigtigt hurtigt at få noget at spise efter en lang nat i kulden. Skal man også holde øje med potentielle rovdyr, falder overlevelseschancerne drastisk. Hold derfor katten inde, indtil det bliver lyst. Tamkatten er det dyr, der har flest fugleliv på samvittigheden. Kattens veludviklede nattesyn, giver den en kæmpe fordel i de tidlige morgentimer, og den kan let overraske de sultne og kuldestressede fugle.
Kort opsummeret, hvis du vil hjælpe gærdesmutten så sørg for: Rod i haven, masse af småfuglekasser, og nul adgang for misser....
Mvh Anders
Abonner på:
Opslag (Atom)
